Når man venter sig et barn, kan der opstå mange spørgsmål og bekymringer om barnets sundhed og udvikling. Én af de undersøgelser, som mange gravide tilbydes tidligt i graviditeten, er en nakkefoldsscanning. Men hvad kan en nakkefoldsscanning egentlig fortælle dig? Og hvilke overvejelser bør du gøre dig i forbindelse med undersøgelsen?
I denne artikel guider vi dig igennem, hvad en nakkefoldsscanning er, hvordan undersøgelsen foregår, og hvilke informationer den kan give dig om dit ufødte barn. Vi ser også nærmere på, hvad resultaterne kan betyde, og hvilke fordele samt begrænsninger der er ved denne form for scanning. Derudover sætter vi fokus på de følelsesmæssige reaktioner, scanningen kan vække, og hvilken støtte der er tilgængelig. Til sidst gennemgår vi, hvad der sker efter scanningen, så du føler dig godt klædt på til processen.
Du kan læse meget mere om Scanningsmuligheder i Århus her
.
Her finder du mere information om Tidlig scanning.
Uanset om du står over for en nakkefoldsscanning for første gang, eller blot ønsker at blive klogere på emnet, får du her et overblik over alt det vigtigste, du bør vide.
Hvad er en nakkefoldsscanning?
En nakkefoldsscanning er en ultralydsundersøgelse, som typisk tilbydes gravide kvinder i løbet af første trimester, ofte mellem uge 11 og 14. Formålet med scanningen er at måle tykkelsen af vævsvæsken i området bag nakken på fosteret – det såkaldte nakkefold.
Målingen bruges som en del af en risikovurdering for visse kromosomafvigelser, især Downs syndrom (trisomi 21), men kan også give indikationer på andre genetiske sygdomme og misdannelser.
Selve undersøgelsen er ikke-invasiv og udgør ingen risiko for hverken mor eller barn. Nakkefoldsscanningen kombineres ofte med en blodprøve fra moderen, hvilket tilsammen kan give et mere præcist billede af fosterets helbred og risikoen for visse sygdomme.
Sådan foregår undersøgelsen
Når du skal til en nakkefoldsscanning, foregår det typisk på en specialiseret klinik eller på hospitalet, hvor du bliver mødt af en sonograf eller en læge med erfaring i graviditetsscanninger. Selve undersøgelsen foregår som regel mellem graviditetsuge 11 og 14. Du bliver bedt om at lægge dig på en briks, og du får smurt lidt gelé på maven, så ultralydsscanneren kan få et klart billede.
Undersøgelsen foregår uden smerter og tager som regel 20-30 minutter.
Under scanningen fører sonografen en lille ultralydsprobe hen over din mave for at få billeder af fosteret på en skærm.
Her måles blandt andet tykkelsen af nakkefolden på fosterets nakke, hvilket kan give en indikation af risikoen for visse kromosomafvigelser, såsom Downs syndrom. Udover at måle nakkefolden vurderer personalet også fosterets størrelse, alder og om der er hjerteslag og andre normale udviklingstræk.
Ofte får du mulighed for at se med på skærmen undervejs, og nogle steder kan du få et billede med hjem. Selve scanningen er tryg og skånsom for både dig og barnet, og du kan som regel have en partner eller pårørende med som støtte. Efter undersøgelsen gennemgår sonografen eller lægen resultaterne med dig og forklarer, hvad de forskellige målinger og observationer betyder, og hvordan det indgår i den samlede risikovurdering.
Hvilke informationer giver en nakkefoldsscanning?
En nakkefoldsscanning giver forældre og sundhedspersonale vigtige informationer om fosterets udvikling tidligt i graviditeten, typisk mellem uge 11 og 14. Den primære oplysning, man får fra scanningen, er målingen af fosterets nakkefold – det vil sige tykkelsen af det væskefyldte område i nakkeregionen.
En øget tykkelse kan være forbundet med en forhøjet risiko for visse kromosomafvigelser, særligt Downs syndrom (trisomi 21), men også andre kromosomsygdomme som Edwards’ og Pataus syndrom.
Ud over selve nakkefoldsmålingen indgår også fosterets alder, længde (CRL-mål), og moderens alder i en samlet risikovurdering. Disse informationer kombineres ofte med blodprøver fra moderen, hvilket tilsammen giver et mere præcist estimat af risikoen for kromosomafvigelser.
Scanningen kan desuden afsløre, om der er flere fostre, og om graviditeten udvikler sig, som den skal – eksempelvis om fosterets hjerte slår, og om der er tydelige tegn på alvorlige misdannelser.
Det er dog vigtigt at understrege, at nakkefoldsscanningen ikke kan stille en endelig diagnose, men udelukkende kan udpege gravide med en øget risiko, som så kan få tilbudt yderligere undersøgelser, såsom moderkagebiopsi eller fostervandsprøve. På denne måde giver nakkefoldsscanningen altså ikke kun information om risikoen for kromosomfejl, men også et generelt indblik i fosterets trivsel og udvikling på et tidligt tidspunkt i graviditeten.
Hvad betyder resultaterne?
Resultaterne af en nakkefoldsscanning viser, om der er en øget eller normal risiko for, at fosteret har visse kromosomafvigelser, som for eksempel Downs syndrom. Scanningen måler tykkelsen af væsken i nakkefolden på fosteret, og sammen med din alder og eventuelle blodprøver beregnes en risikovurdering.
Hvis scanningen viser en øget nakkefoldstykkelse, betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget galt, men at risikoen er højere, og at der kan være behov for yderligere undersøgelser som fx NIPT eller moderkagebiopsi.
Omvendt giver et resultat med lav risiko en vis tryghed, men kan ikke garantere, at barnet ikke har en kromosomafvigelse. Det er derfor vigtigt at forstå, at nakkefoldsscanningen ikke giver et endeligt svar, men hjælper med at vurdere sandsynligheden for visse tilstande.
Fordele og begrænsninger ved nakkefoldsscanning
Nakkefoldsscanning har flere fordele, som gør den til en vigtig del af det tidlige graviditetstjek. For det første er undersøgelsen ikke-invasiv og medfører derfor ingen risiko for fosteret. Scanningen kan give tidlige indikationer på øget risiko for kromosomafvigelser, såsom Downs syndrom, hvilket giver forældre mulighed for at forholde sig til eventuelle udfordringer og overveje yderligere undersøgelser.
Ydermere kan scanningen give ro i sindet, hvis resultatet viser lav risiko. Dog er der også begrænsninger.
Nakkefoldsscanning kan ikke stille en endelig diagnose, men angiver kun sandsynligheden for visse tilstande. Desuden kan resultaterne give anledning til bekymring eller usikkerhed, hvis risikoen vurderes at være forhøjet, selvom barnet kan være raskt. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at nogle kromosomafvigelser og misdannelser ikke kan opdages ved denne scanning, og at falsk positive eller falsk negative resultater kan forekomme.
Følelsesmæssige overvejelser og støtte
Det er helt naturligt at opleve en række følelser før, under og efter en nakkefoldsscanning. Mange forældre kan føle sig spændte, nervøse eller bekymrede for, hvad resultaterne vil vise. Det er vigtigt at huske, at uanset resultatet står man ikke alene.
Sundhedspersonalet er vant til at tale om både bekymringer og glæder i forbindelse med scanningen, og de kan give støtte og vejledning, hvis der opstår tvivl eller spørgsmål.
Det kan også være givende at dele sine tanker med sin partner, familie eller venner. For nogle kan det være en god idé at opsøge professionel rådgivning, fx hos en jordemoder eller en psykolog, hvis følelserne bliver overvældende. At give sig selv lov til at reagere og søge støtte er en vigtig del af processen, uanset hvad scanningen viser.
Hvad sker der efter scanningen?
Efter scanningen får du som regel hurtigt en mundtlig tilbagemelding fra den sundhedsfaglige person, der har foretaget undersøgelsen. Hvis nakkefoldsscanningen ikke har vist tegn på øget risiko, fortsætter graviditeten som planlagt med de normale kontroller.
Hvis scanningen derimod indikerer en forhøjet risiko for kromosomafvigelser, vil du blive tilbudt yderligere rådgivning og eventuelt flere undersøgelser, såsom en blodprøve (NIPT) eller en moderkage- eller fostervandsprøve, for at få mere præcise svar.
Det er vigtigt at huske, at en øget risiko ikke er det samme som en diagnose, men blot et udtryk for sandsynlighed. Uanset resultatet vil personalet guide dig igennem de næste skridt og tilbyde støtte og vejledning, så du kan træffe de beslutninger, der føles rigtige for dig.
